Teoretisk tilgang

De fleste svar i livet er ikke sort-hvide. Der er som regel både argumenter for og imod. Derfor ligger løsningerne ofte et sted mellem yderpunkterne. I en gråzone. Det præger også min teoretiske tilgang til coaching. Jeg er hverken svoren tilhænger af NLP, systemisk coaching, kognitiv coaching eller andre retninger. Jeg tillader mig at blande det, der i mine øjne er den bedste evidensbaserede cocktail. Jeg er eksempelvis både inspireret af systemisk og kognitiv coaching. I kognitiv coaching fokuserer man på,
at tanker og følelser styrer vores adfærd. Positive tanker og behagelige følelser påvirker altså vores adfærd konstruktivt. Det virker logisk, synes jeg.
Systemisk coaching handler grundlæggende om, at vores relationer definerer, hvem vi er.
Derfor er sproget centralt for os. Hvis vi taler grimt til hinanden, bliver vi kede af det. Og omvendt:
Er sproget konstruktivt, så bliver vi mere optimistiske og fungerer bedre.
I mine øjne er det en klog tilgang til livet.
Jeg har stor tiltro til den positive psykologi. Ifølge den bør vi bruge vores styrker og tidligere succeser.
For når vi gør det, så trives vi. Og dét får os til at reflektere og præstere lettere og bedre.
Derfor bør vi også orientere os mod positive mål. For det er rart at arbejde hen imod det, vi gerne vil. Alternativet er at bevæge os væk fra det, som vi ikke vil – altså at flygte – hvilket er knap så behageligt.
Jeg tror samtidig på, at vi har brug for udfordringer. Dog ikke hele tiden. Det bliver for opslidende.
Derfor skal vi øve os i at udvikle gode vaner og rutiner.

Jeg er blandt andet inspireret af forskere som David Cooperrider, Mihaly Csikszentmihalyi, Martin Seligman, Kim Cameron og Kennon Sheldon.

Jeg håber, du har fået mod på at kontakte mig. Hvis du har det, er jeg sikker på, at du og jeg kan flytte dig.